Rygte: iPhone 5 kommer 12. september?

Indlæg skrevet juli 31, 2012 | Reply

Nyt rygte. D 12. september afholder Apple presse event, hvor 2 nye IOS produkter bliver præsenteret.

Rygterne er mange om iPhone 5 og nu er flere af de store medier på banen med et nyt rygte omkring en lancering allerede 12. september og at den samtidig vil være i butikkerne allerede 9 dage efter nemlig d 21. september. Det er iMore og AllThingsD som begge tidligere har været ude med rygter der har vist sig at holde, der nu fortæller at deres kilder har oplyst om denne Apple event  allerede 12. september. Her skulle der angiveligt blive præsenteret 2 nye IOS enheder. Dette kunne meget vel være en mini iPad, som der har været snak om på det seneste og så selvfølgelig en ny iPhone. Eventet bliver holdt i Apple´s hovedkvarter i Californien, men de har ikke selv bekræftet dette rygte. Der var 16 måneder mellem 4éren og 4s. Er denne dato korrekt vil der være 11 måneder mellem iPhone 5 og 4s lanceringerne.

Er der hold i dette rygte så er der ikke længe til vi får iPhone 5 at se. Det vil dog være lidt af en overraskelse, hvis den allerede kommer 12 september. Der har været mange datoer oppe at vende og oktober har på det seneste virket mest sandsynligt, men nu må vi se, det er kun Apple der kender til deres planer. Der har været snak vedrørende produktionen af den nye iPhone på det seneste, og om den var gået igang eller ej. Er 12. september datoen, hvor vi får den at se, så er produktionen formentlig allerede startet.

Det forventes at der vil blive solgt op mod 80 millioner af denne model. Det er ikke 80 millioner fra start, men mange har ventet og den vil med stor sandsynlighed sætte salgsrekord når den udkommer. Tidligere modeller har sat diverse salgsrekorder og med mindre der går noget helt galt, så kan vi nok også forvente det denne gang, hvor mange med iPhone 4 også vil opgradere.

Kategori: Nyheder & rygter

Kommenter


ni − 3 =