Det kunne tyde på Apple har store planer med metallegeringen LiquidMetal
Vi har her på iPhonecentral tidligere skrevet omkring Apple og brugen af LiquidMetal. Nu er aftalen om brugen af metallegeringen LiquidMetal forlænget i yderligere 2 år og udløber nu i 2014, hvilket sansynligvis igen bliver forlænget på et tidspunkt, hvis Apple virkelig vil gøre brug af teknologien. Apple har indtil videre kun brugt metallegeringen LiquidMetal til den lille dims som bruges når man skal have sim kortet ud eller i.
Som vi tidligere har skrevet om her på iPhoneCentral så har denne metallegring samme egenskaber som plastik, når an snakker produktions metoder. LiquidMetal er dog de fleste andre legeringer overlegne på mange andre områder fx. styrke og styrke/vægt forhold, derfor er det også et rigtig godt materialle til en kommende iPhone.
Da Apple nu har forlænget samarbejdet om denne metallegering, må det helt sikkert betyde at Apple har store planer med produktet. Her til efteråret kommer den nye iPhone 5 og det forventes at vi får et nyt design at se. På iPhone 4 og 4s har det vist sig at glas designet er meget skrøbeligt og dette er Apple klar over. Det er noget som mange brugere ikke er helt tilfredse med og derfor ville et nyt og ikke så skrøbeligt design være oplagt. Til det nye design kunne LiguidMetal legeringen meget vel bruges og det vil give Apple helt nye muligheder, hvor det blandt andet er muligt at støbe forme, så en bagside kunne minde om det vi kender fra fx. Macbook pro som er støbt i et stykke og samtidig vil det være væsentlig stærkere end det glas som er brugt på den nuværende iPhone 4s.
Der er intet officielt fra Apple omkring den kommende iPhone 5, men der har i et godt stykke tid både været rygter om brug af denne teknologi og rygter om en bagside som er støbt i et stykke, hvilket begge dele tyder på brug af Liquidmetal legeringen. Vi opdatere selvfølgelig ligeså snart der er nyt omkring dette.
Leave A Comment