iOS 6.0.1 er ved at være klar og vil rette flere små problemer.
iOS 6 er allerede opdateret på mere end 200 millioner enheder og det er kun en måned siden iOS 6 blev frigivet. Det betyder at iOS 6 er den hurtigst downloadede software indtil videre. Undersøgelser i USA og Canada visser at ca. 60% har opdateret til iOS 6.
Da iOS 6 for godt en måned siden, kom sammen med iPhone 5, viste det sig hurtigt at der var flere fejl. Derfor er Apple nødt til at komme med en opdatering. Denne opdatering ser ud til at være lige på trapperne og iOS 6.0.1 er lige ved at være klar. Flere teleoperatører er angiveligt igang med de sidste test af iOS 6.0.1. Denne opdatering vil formentlig komme indenfor 14 dage og dermed vil det være muligt at opdatere sin iPhone eller anden iOS enhed og få rettet nogle af de fejl der har været.
Det er ikke kun brugere, men også teleselskaberne som har kritiseret iOS 6 softwaren og derfor ser vi en opdatering, så hurtigt. Nogen af de fejl der er med iOS 6:
- Fejl med kameraet blitz, som ikke altid blitzer når den skal.
- Pixelfejl ved brug af tastatur.
- WiFi problemer, hvor der ikke kan fås WiFi forbindelse, samt enkelte tilfælde med store dataforbrug.
Disse fejl forventes at blive rettet med iOS 6.0.1. Nogen har oplevet disse fejl, mens andre ikke har.
Der har også været mange problemer med Apple´s nye kort applikation, denne forventes dog først opdateret med en iOS 6.1 opdatering. Apple skulle netop være gået igang med arbejdet med en iOS 6.1 opdatering, men der vil formentlig gå et par måneder før denne vil være klar, da det er en større opdatering.
Leave A Comment