Har får du en komplet anmeldelse af iPhone 5, som er blevet en anelse højere, tyndere og lettere.
–>> Se iPhone priser her! <<–
iPhone 5 blev præsenteret 12. september i Yerba Bueana bygningen i San Francisco, hvor Apple tidligere også har fremvist iPhone. iPhone 5 kom til danmark allerede d. 28. september. Der var op til lanceringen snak om den bare ville hedde iPhone, ligesom vi tidligere på året så med den nye iPad, men det blev altså denne gang iPhone 5. Det er en iPhone, som mange har ventet længe på og kigger man på salg og ventetider, ja så kan man da også tydeligt se at den er meget efterspurgt. Mange af de funktioner som er i den nye iPhone 5 findes også i tidligere iPhone, men iPhone 5 er blevet væsentlig hurtigere, har fået større skærm, nyt og forbedret kamera, ny aluminiums bagside mm. længere nede kan du læse mere, først kan du se mere om tidligere iPhone.
iPhone 5: design
iPhone 5 byder ikke på et redikalt nyt design, som man kunne have håbet. Formen er dog ændret og den er blevet en anelse højere og tyndere. Den måler 123,8 mm i højden, er 58,6 mm bred og kun 7,6 mm tyk. iPhone 5 er blevet 1,7 mm tyndere end sin forgænger og det svare til hele 18%. Vægten er også blevet en hel del mindre og med en vægt på kun 112 gram er den blevet hele 28 gram lettere, hvilket svarer til ca. 20%. Så man kan faktisk sige at den både er blevet større og mindre. Den føles utrolig let at have i hånden og selvom den ikke er blevet meget højere, så virker den nu mere aflang.
Knapperne på iPhone 5 er de samme som forgængeren og sidder de samme steder. Knapperne føles som om de er blevet forbedret og virker i hvert fald mere solide.
iPhone 4 og 4s har været udskældt for at være for skrøbelige og for at gøre noget ved dette er bagsiden ændret. En bagside af anodiseret aluminium , er ikke så skrøbelig som en hel glasbagside og det ser faktisk rigtig goddt og stilrent ud. Der er kun meget lidt hærdet Gorilla glas i top og bund af bagsiden, samt på forsiden. Den fås i 2 to farve udgaver, der er sort og skifer, hvid og sølv. Den sorte har et mere rå look, hvor den hvide ser mere stilren ud. Ved sort vil man have større tendens til at se små lomme ridser, hvor den hvide farve lidt skjuler dette.
Apple har med iPhone 5 ikke lavet noget radikalt nyt, men lavet en iPhone der ligner en iPhone. Den virker solid og ikke så skrøbelig som forgængeren, dette takket være den nye aluminiums bagside. Der er bygget videre på et succesfuldt design og alt i alt er de sluppet rigtig godt fra dette.
iPhone 5: 4-tommer skærm, formattet 16:9, 1136×640 pixel opløsning, 326ppi in-celle display
Så kom Apple med en større skærm og den lægger man tydeligt mærke til ved første øjekast. Skærmen er på 4″ og har en opløsning på 1136×640 pixel og er en af de mest imponerende ting ved denne iPhone. Tidligere iPhone, er udstyret med en 3,5″ skærm, men det er blevet for lille og pga konkurrencen på markedet er skærmen blevet større, men stadig i en størrelse så den kan betjenes med en hånd. Der er kun ændret i højden og det betyder at skærmen har samme bredde som tidligere. Det nye format er 16:9, hvilket er bedre til at se film og samtidig giver det en række ekstra ikoner på hjemmeskærmen.
Skærmen er en ny skærm type, hvor skærmen er blevet tyndere. Denne skærm er en In-cell skærm hvor selve touch panelet er integreret i selve skærmen. Flere lag i skærmen er altså lagt sammen og dette har gjordt at den er blevet 0,5 mm tyndere. Dette lyder ikke af meget, men er en del af det hele for at få iPhone 5 til kun at være 7,6 mm tyk.
–>> Se iPhone priser her! <<–
iPhone 5: Apple A6 ydeevne
Ifølge Apple er iPhone 5 dobbelt så hurtig, som iPhone 4s. Den nye A6 processor er en Apple selv har designet hele vejen igennem, hvor de tidligere blot har bygget videre på andre chip af typen ARM Cortex. Den nye A6 processor er en 1200 GHz Dual-core processor, med en ARM v7 chip. Sammen med 1 GB RAM, hvilket er en fordobling fra forgængeren, ja så er iPhone 5 altså blevet dobbelt så hurtig. Du vil nok tænke, jamen det var iPhone 4s også og ja, men du vil kunne mærke en forskel. Forskellen mærkes når du skifter eller åbner applikationer, bruger kameraet eller ligende.
iPhone 5: 4G LTE teknologien.
iPhone 5 er udstyret med 4G LTE teknologien og der understøttes flere frekvenser, så denne teknologi også er muligt udenfor USA. Selvom der er lidt problemer med europæiske netværk og teleudbydere, ja så skal det nok blive muligt at benytte 4G i Danmark også. 4G LTE teknologien giver mulighed for lynhurtig netværksforbindelser og hastigheder op helt op til 100 Mbps er muligt. Her i Danmark bliver dette nok ført muligt første kvartal 2013, da der er lidt opstartproblemer som først skal løses.
Den gode nyhed er, at udover 4G LTE teknologien, så understøtter iPhone 5 også hurtige DC-HSPA og HSPA + data Teknologi, med en teoretisk maksimal hastighed på 42Mbps, hvilket også er hurtigt. Så selvom Der ikke er 4G dækning nu eller der, hvor du er, ja så er net hastighederne altså alligevel forbedret i forhold til iPhone 4s.
iPhone 5:Forbedret iSight kamera og FaceTime kamera
På papiret ser det ikke umiddelbart ud som om kameraet er blevet forbedret, der står stadig 8 megapixel med f/2.4 blænde, men det er et nyt og mindre iSight kamera, er 25% mindre end det kamera som sad i forgængeren 4s. Linsen er forbedret og det er nu en safir linse, som skulle være bedre mod ridser. Det er hurtigt at komme ind i kamera applikationen og du kan hurtigt tage billeder også flere billeder i træk, takket være en relativ kort lukketid. Apple siger at kameraet er blevet 40% hurtigere og ja man kan godt mærke dette når man bruger det. Billedbehandlings processoren har fået en intelligent støjreduktion, der automatisk selv analysere og forbedre støj på billeder. Det gør det også nemmere at tage gode billeder i svære lysforhold. HDR billeder er også blevet væsentlig forbedret. For dem som ikke ved hvad HDR billeder er, så er det et foto der tages i flere lag og automatisk laves til et billede. Dette billede har så langt flere detaljer end almindelige foto.
Foto taget med iPhone 5´s kamera ser faktisk en hel del bedre ud, men dette skyldes tildels også at skærmen er blevet en del bedre.
iPhone 5 kører med iOS 6 og iOS 6 byder på nye kamera funktioner, som kun er muligt på iPhone 5.
Panorama funktionen er også muligt på tidligere iPhone med iOS 6. Panorama funktionen er en flot måde at tage billeder på og her har du mulighed for at tage et 240 graders billede på hele 28 megapixel. Det kræver lidt øvelse at benytte panorama funktion, men takket være de mange processor kræfter i iPhone 5 er støj og bevægelser reduceret og det er blevet gjordt lidt nemmere. Se her en guide til at tage gode panorama billeder.
Den anden nye funktion, som er forbeholdt iPhone 5 er muligheden for at tage et still billede imens man optager video. Er du i tvivl om du vil optage eller hvad ja, så kan man med et enkelt tryk tage et billede mens videokameraet optager videre. Billedet vil være gemt sammen med dine andre billeder og kan ses når du har optaget optagelsen færdig. En fed ny funktion, som man sagtens kan få brug for, men det er altså andre iPhone, selvom der køres med iOS 6.
Opgraderet Facetime kamera.
Kameraet på forsiden, som bruges til Facetime opkald, har fået sig en ordentlig opgradering. Tidligere iPhone har haft rigtig dårlig VGA frontkamera på maks 0,3 pixel. Nu får man et 1,2 megapixel kamera med ansigtsgenkendelse. Dette er en kærkommen opgradering og tager du profil billeder eller ligende foto af dig selv, så vil du helt sikkert være glad for denne opgradering. Giver også meget bedre FaceTime kvalitet.
iPhone 5: Lyd og EarPods
Bedre lyd og et lydstik der er flyttet ned i bunden, nye EarPods og 3 mikrofoner er de nyheder der er på denne front.
Apple har med iPhone 5 tilføjet en tredje mikrofon som sidder mellem kameraet og blitzen. Dette gør at du bedre bliver hørt under opkald, samt bedre lyd ved video optagelse. De 3 mikrofoner er placeret, så de kan give den mest optimale oplevelse og uanset hvad få den bedste lyd uden for meget støj.
Det 3,5 mm lyd stik på iPhone 5 er blevet flyttet til bunden af enheden, det svarer til, hvor det har altid været på iPod touch. Nogen vil syntes om dette, mens folk der kan lide at sætte deres iPhone i en dock, mens de lytter til musik eller foretager opkald via et headset, ikke vil være tilfredse med denne ændring.
Inkluderet i kassen med iPhone 5 er et par af Apples helt nye EarPods, som efter flere års udvikling er klar. Det er et par høretelefoner som Apple har arbejdet rigtig meget med og lavet flere hundrede test og rigtig mange prototyper, før de endeligt var færdige. Det er et par høretelefoner, hvor lyden kommer ud 2 steder og det spiller rigtigt godt. De leveres i en kasse som man kan have med og dermed undgår at ledningen kludrer helt sammen, som du helt sikkert kender til.
Formen på de nye EarPods er ændret væsentligt og dette er for at de bedre skal passe til øret. Apple har lavet test af mange hundrede personer, for at lave den løsning der sad bedst i øret. Man mærker hurtigt at de sidder, som de skal og specielt, hvis man ikke bare sidder stille er det rart at de ikke falder ud. Der er selvfølgelig nogle som vil mene at de stadig ikke sider helt godt, men langt de fleste vil kunne mærke at de sidder rigtig godt, specielt sammenlignet med de tidligere høretelefoner.
iPhone 5: Nyt Lightning stik
3o pins stikket som i godt og vel 10 år har prydet iPhone og iPod er nu udskiftet med en nyt og væsentlig mindre lightning stik. Dette stik er et 8 pin stik og er hele 80% mindre. Som det kendes fra stikkene til Macbook, så kan det vende begge veje. Dette vil for nogen være ret irriterende, hvis man enten har en lang række iPhone tilbehør med 30 pin stikket eller fordi man har vænnet sig til at der er en iPhone lader stort set alle steder. Her i starten med dette stik, vil det derfor være vigtigt at huske sin egen lader for at være sikker på at kunne få strøm i løbet af dagen. For folk der har ældre tilbehør med 30 pin stikket, tilbyder Apple 30-pin Dock til Lightning adaptere i flere varianter, både med og uden en kort forlængerledning, samt en mikro-USB til Lightning adapter. En adapter er dog ikke den fedeste løsning uanset hvordan man vender og drejer det.
iPhone 5: Batterilevetiden
iPhone 5 har et lithium-ion batteri, der kan oplades via det medfølgende Lightning kabel tilsluttet en USB-port eller en AC-adapter. batteriet er på 1440 mAh, hvilket er næsten det samme som på iPhone 4S. Batteriets standby tid er forhøjet en anelse, dette skyldes en forbedret ydeevne med den nye processor. Standby tiden er forbedret med 25 timer, øget 2 timer på 3G nettet. Lyd og video er muligt i henholdsvis 10 og 40 timer.
Det er som med andre smartphone, at batteriets levetid afhænger meget af hvor meget den bliver brugt i løbet af dagen. Bruger du din iPhone rigtig meget er det en god ide at tage opladeren med sig. Den holder ikke 24 timers strøm, hvis du bruger den meget af dagen på at tale, sms, surfe på netet eller benytte forskellige applikationer.
Der er dog flere ting du kan gøre for at forbedre batterilevetiden se: Optimer batteriets levetid.
iPhone 5: Grænseflade
Den store forskel er ændringen i skærmens aspekt ratio som er ændret fra 2:03 til 16:9 og i opløsningen fra 960×640 til 1136×640. det betyder at der er ekstra 176×640 pixels. På startskærmen betyder det en række ikoner ekstra og i applikationer betyder det mere plads til flere ting. Mange applikationer er dog ikke opdateret til denne størrelse, men kan sagtens stadig bruges. Her vil der så være en sort kant rundt om applikationen. I liggende tilstand er skærmen specielt god til at visse film, hvor formattet 16:9 er det mest optimale, så du undgår sorte kanter rundt om film.
Den nye skærmstørrelse giver et større overblik og du kan se mere hele vejen rundt på din iPhone. Det gælder både i safari browseren, kalenderen, mail mm. Der er lige kommet en ekstra linje og det er ganske rart.
Der vil løbende komme applikationer der er tilpasset den nye skærmstørrelse og sammen med den lyn hurtige processor, bliver det rigtig spændene at se hvad udviklerne kan komme med af krævende spil og programmer.
Læs om iOS 6 her
Leave A Comment