iPhonen, den handicappedes våde gadget drøm.
Apple er kendt for at gå forrest og lidt til, og også på tilgængeligheds området, er apple gået all-in, og har skabt et både visionært og velfungerende produkt.
Handicap hjælp har altid eksisteret på telefoner, men i meget begrænset omfang, og ofte som en sidenote om, at man da kunne forstørre teksten – uha da! Det retter Apple op på.
Som fysisk handicappet, var smartphonen på mange måder revolutionerende Touchskærme gjorde det pludselig meget let, at trykke på telefonen, og med en stadig stigende udvikling af mere kreative og nyskabende apps, virkede mulighederne uendelige. Apple satte sig hårdt på markedet med deres Iphone, og blev kendt for et produkt, der var helstøbt, velfungerende og legende let.
Som fysisk handicappet, er denne slags teknologisk udvikling altid velkommen, men i takt med ny teknologi opstår der andre udfordringer. Selvom det blev nemmere, at trykke på selve telefonen, så er en touchskærm også skabt til, at udnytte alle kroppens muligheder, F.eks når man zoomer med to fingre.
Iphone 4 blev lanceret med sloganet – “Vi har revolutioneret telefonen igen”. Dette slogan var tydeligvis ikke kun ord, for inden for handicap området, satte de sig ned og sagde – jaja, det er flot, at vi har lavet en lækker device til folk, men hvad med de fysisk handicappede? jo de skal da også kunne bruge de lækre funktioner.
Apple gik igang med, at software udvikle, men som med andre Apple produkter, så er godt ikke godt nok, og Apple besluttede, at fysisk handicappede skulle kunne brug alle telefonens knapper og funktioner med en enkelt finger på touchskærmen.
Efter lang tids udvikling kom der en lang række tiltag for både høre -og synshæmmede, men specielt for bevægelseshæmmede skete der noget, med funktionen “assistive touch”, eller “assisteret berøring” på dansk. Det er denne funktion vi skal kigge nærmere på.
Med assistive touch, har apple begået en genistreg, og overført deres apple intuition til handicaphjælp,
Hvordan slår man funktionen til?
Assistive touch er standard i Iphone 4, 4s og 5, men skal dog “tændes”, dette gør du på følgende måde:
- Åben Instillinger
- Scroll ned og tryk på generelt
- Scroll ned og tryk på tilgængelighed
- Scroll ned og tryk på assistive touch
- “tænd” for knappen ved assistive touch
Ok nu har jeg slået det til, hvordan virker det?
Assistive touch er den lille cirkel, som vist til højre på billedet. Den fungerer som en flydende touch knap, og kan flyttes rundt, ved at trække med fingeren. Knappen ligger sig ovenpå Ios brugerfladen, og er derfor altid tilgængelig
Trykker man på man knappen, så kommer denne menu frem (se billede til venstre). Dette er hovedkernen i Assistive touch, og herfra kan du gøre alt.
Nederst er en virtuel home knap, der fungerer præcis som telefonens fysiske home knap.
Til højre er knappen Enhed, der giver adgang til at trykke resten af telefonens fysiske knapper.
Man kan skrue op og ned for lyden, låse skærmen, ryste telefonen, slå lyd til og fra, og rotere skærbilledet i alle de retninger du ønsker. Udelukkende på touch knapper. Når du er færdig kan du enten trykke på skærmen uden for menuen, og menuen forsvinder. Eller du kan trykke på pilen i midten, der tager dig en gang tilbage.
Tilbage i hovemenuen trykker vi på stjernen, favoritter, og op kommer favorit menuen, med en pre defineret knap, knib, der fungerer ved, at du trykker på den, menuen forsvinder, og der kommer to punkter på skærmen. Du kan trække de to punkter mod hinanden eller fra hinanden, ved at trække i bare et af punkterne. De syv andre felter, er frie, og trykker man på en af dem, kommer man til en menu, hvor man selv kan “opfinde” lignende ting. Dette er dog en af de få ting, der ikke fungerer.
Tilbage i hovedmenuen trykker vi på den øverste cirkel, bevægelser, og vupti en menu hvor du kan vælge, om du med en enkelt finger, skal simulerer at du har, 2,3,4 eller 5 fingre der rører skærmen, og det fungerer perfekt.
Assistive Touch er et gennemført, lækkert, og revolutionerende stykke software, der tager den fysisk begrænsede befolkningsgruppe alvorligt, men det får ikke top karakter af 1 årsag, Den kreative del i Favoritter menuen, hvor man selv kan lave funktioner, er for svær at gå til, og afspejler ikke det apple image, der eller har gennemsyret Assistive Touch.
Vi lander på 5/6 Æbler for Apple´s handicapvenlige funktion.
Leave A Comment