Tre ting afgør om dine Apple-enheder kører optimalt: batteritid, lagring og internet. De to første kan du selv styre. Den tredje afhænger af din forbindelse derhjemme.
Apples økosystem er bygget op omkring cloud-tjenester. iCloud, App Store, Apple Music, Apple TV+, FaceTime. Alt kører over internettet. Og med hver ny iOS-version bliver afhængigheden af en stabil forbindelse bare større.
iCloud synkroniserer konstant i baggrunden
Hver gang du tager et billede, redigerer et dokument eller får en ny kontakt, synkroniserer iCloud det med alle dine enheder. iPhone, iPad, Mac og Apple Watch kommunikerer løbende med Apples servere. Det mærker du ikke, når forbindelsen er stabil. Men på en langsom eller ustabil forbindelse hober det sig op. Billeder fra ferien bruger timer på at nå op i skyen, filer i iCloud Drive hænger i en evighed, og kalenderaftaler dukker op med forsinkelse.
Med iCloud Shared Photo Library og samarbejdsfunktionerne i Pages og Keynote er datatrafikken kun steget. Jo flere Apple-enheder i husstanden, jo mere konstant trafik i baggrunden.
AirPlay og HomeKit kræver stabilt wifi
AirPlay sender lyd og video fra din iPhone eller Mac til et Apple TV eller en HomePod. Det virker lokalt over wifi, men kræver at routeren kan håndtere kontinuerlig datastrøm uden udfald. En enkelt pakketab, og lyden hakker. Prøv at streame en film via AirPlay med tre andre enheder der downloader opdateringer samtidig. Det går galt.
HomeKit styrer alt fra lys til termostater og dørlåse. Dataforbruget er minimalt, men det kræver konstant forbindelse. Mister din router signalet i fem sekunder, mister du også kontrollen over dine smarte enheder. Det opdager du typisk, når du står i mørket og Hej Siri ikke reagerer.
HomePod bruger også internet til musikstreaming via Apple Music. Beder du Siri om at afspille en playliste, henter den al musikken direkte fra nettet. Med en ustabil forbindelse dropper den numre midt i sangen.
Software-opdateringer er blevet massive
En iOS-opdatering fylder typisk 3-6 GB. macOS-opdateringer kan runde 12 GB. Og de kommer hyppigere end nogensinde, med sikkerhedsrettelser hver 2-3 uge oveni de store årlige versioner. App Store-opdateringer kommer oveni. En telefon med 40 apps henter nemt 500 MB-1 GB opdateringer ugentligt.
Med en langsom forbindelse tager en iOS-opdatering timer. Og den blokerer din enhed i mellemtiden. Har du en iPhone med skjulte iOS-funktioner du gerne vil udnytte, kræver det at du rent faktisk har tålmodighed til at opdatere. Med en fiber-forbindelse på 300/300 Mbit/s tager den samme opdatering under et minut.
Hvad kræver det i praksis?
Apple anbefaler selv minimum 25 Mbit/s for en god streaming-oplevelse via Apple TV+. Men det er per enhed. En husstand med to iPhones, en iPad, et Apple TV og en Mac bruger hurtigt 80-100 Mbit/s ved samtidige aktiviteter.
Upload er lige så vigtigt. iCloud-backup, delte fotoalbum og FaceTime sender data begge veje. En asymmetrisk forbindelse med høj download men lav upload giver problemer. Fiber er typisk symmetrisk: 300 op og 300 ned.
Flere sammenligningssider, bl.a. den hvor du kan se alle udbydere af fibernet, bekræfter at priserne på hurtige forbindelser er faldet markant. Et 300/300-abonnement koster under 300 kr. de fleste steder. Det er som bredbånd altid har skullet fungere: stabilt, symmetrisk og hurtigt nok til at man glemmer det er der.
Fiber giver den laveste latens af alle forbindelsestyper. Det mærkes ikke ved streaming, men i alt der kræver realtidsrespons: FaceTime-opkald, online gaming og HomeKit-styring. Hvis dine Apple-enheder skal levere det, de er designet til, starter det med en forbindelse der kan følge med.